Danish Reining & Derby '09; de kvindelige non pro rytteres år
Tillykke til Annette Lau!
Så er Superslide overstået og dermed også NRHA.dk’s flagskib: Futurityet og Derbyet
Kilde: www.heste-nettet.dk

Der var i år otte heste i Futurityet og seks i Derbyet. Der blev vist utrolig flot ridning, og der skulle virkelig god ridning og en god hest til for at kunne komme imellem de tre første i begge klasser.
Vinderen finder man efter 2. go, hvor man lægger begge scorer sammen.

I Derbyet, som havde 1. go fredag og 2. go søndag, var der tre 6 års heste; nemlig tyske ejede Chexikid med non Gordon Dubau, Masters Remolena med sin non pro rytter Nina Jensen og non pro Annette Lau med sin nyligt indkøbte hoppe Pathfinder Joy.
Så var der tre 5 års heste, Oaki Docy Dime med Non Pro Patrick Capobianco, sidste års futurity vinder Bea Jacobine med træner Ditte Poulsen og open rytteren Kenneth Jensen med Chex Out My Dun it, som desværre måtte udgå pga. en hovbyld.

Efter første go førte Gordon Dubau og Chexikid med 138,5 og Patrick på Oaki Docy Dime, var anden med 137,5 og derefter Masters Remolena og Pathfinder Joy begge med 136,5.

I 2. go gav Annette Lau og Pathfinder Joy den gas og red 140 og vandt foran Gordon og Chexikid (136) og Ditte på Bea Jacopine blev nr. 3 med 136,5.

Stort til lykke til en glad Annette Lau og hendes dejlige hoppe Pathfinder Joy som er efter Broadway BH.