1. kvalifikationsstævne til Kentucky i Bremen
Den 25. februar 2010 læssede vi hestene kl. 6 torsdag morgen. Det var grimt at læsse for der faldt islag i mens, men Jac var forsigtig og kom på bilen, op til Sanne Skovriders Lil spin, og de stod flot hele vejen til Bremen. De stod også pænt, da vi holdt i kø pga uheld i en time. Vi nåede messehallerne i Bremen og fik hestene ud kl. 12.00.

Her var forberedelserne i fuld gang, så ledes var bunden ved at blive anlagt i opvisnings hallen og på opvarmningsbanen. For os danskere, der mister det ene sted efter det andet at holde stævner, fordi der lægges fiberbund (senest Wilhelms borg), var det dejligt befriende at se, at man anlægger en bund, der er super at reine i, for derefter (lørdag og søndag) holde stort spring og dressurstævne i den selv samme bund. Tyskerne er nok på mange områder stadigvæk foran danskerne…

Det var mit første stævne i Tyskland, så jeg glædede mig til at få mere erfaring på kontoen.

Vores paid varm up gik som planlagt, Jac var meget glad for at være til stævne igen, efter en lang vinter. Han var veloplagt og samarbejdsvillig. Derefter skulle Jac gøres klar til Vet. Check, noget jeg havde hørt mange skræk historier om. Alle danskere gik igennem og lettelsen var stor. Vi gjorde hestene klar til natten, gav aften mad, og gik ud at spise.

Tidligt næste morgen (kl. 4.30) stod jeg op, for at give Jac lidt morgen træning og mærke hans humør og indstilling.

Vi nød begge vores morgentur. Jac var meget veloplagt, derefter fik hans morgenmad med Mash og sit grovfoder.

Når Jac er til stævne fodres han fire gange om dagen. Meget tidligt om morgen, dvs mellem kl 4-7, alt efter hvordan jeg planlægger opvarmningen, samt en time før ridtet, og mash med condition umiddelbart efter ridtet, så genfinder Jac sine kræfter og er også klar, hvis han har to klasser på dag. Derudover fodres han med nutri star og natur musli, sådan at han i alt får fire gange og fri adgang til grovfoder. Efter jeg giver hippolyt har jeg ingen problemer med Jacs kræsenhed (eller stævne nerver) – eller hvad nu det var der fik ham fra fodret. Mash´en giver ham vand, Hvilket han heller ikke ville drikke til stævner, før hippolyt foderets tid.

Derefter spiste jeg morgenmad med min træner Sanne Skovrider og Sannes anden elev, checkede ud af hotellet, og gik over på stævnepladsen. Derefter begyndte forberedelserne. Jeg havde start nr. 11, ud af et felt på 21.

Vi havde ride in (pattern nr. 9). Jeg nød virkelig at ride i den store hal, og Jac gik super godt. Hans spin, der er hans store svaghed gik godt, normalt er det en øvelse vi får minus på, men netop i dag scorede vi et nul på denne øvelse – vi plussede de sidste to stop, og med en penalty 1 på det første skift endt vi med en score på 140, hvilket jeg var meget tilfreds med.

Målet var en score på 136, og jeg havde håbet på 138, men 140 blev resultatet.

Dette betød at jeg endte som bedste dansker i et hårdt felt som nr. 11.

Det var en dejlig tur og flere danskere var kørt ned for at heppe på os, der var godt sammenhold og gensidig glæde over resultaterne.

Annette Andersen Lau
Resultater fra Bremen
Et et-dagsstævne er en smule forjaget. Hverken opvarmningsbanen eller selve showarenaen havde fået lagt ridebunden da vi ankom til Bremen.
Knap 6 timer efter var Paid Warm up færdig og vi stod klar med nypolerede heste til VETcheck.
Alle de danske heste passerede dyrlægens skarpe øjne og vi fik startnummer som nedenstående.

Selvom klassen startede allerede fredag kl. 10.00 var der mange tilskuere og stemningen var god.
Første dansker på banen var Charlotte Tardrup og Gigi Spin.
"Hatten af" for hende. Første gang at deltage i et FEI stævne er sin sag - men nerverne var i ro. Desværre var Gigi ikke helt med hende og hun fik ikke sin kvalifikation med hjem.
Så var det Jonna McCabe og Boomernic Express. Med 1 penalty fra begge dommere endte Jonna med en samlet score på 136,5 - kvalifikationen var i hus.
Annette Lau og Broady Jac var super seje. Der var dog lidt uenighed blandt de 2 dommere som havde et helt point imellem sig - 69,5 / 70,5 - men ridtet var flot og kvalifikationen en kendsgerning med en samlet score på 140 efter de dræbende penalty som vi alle prøver at undgå.
Jonna McCabe var på banen endnu engang. Denne gang med Wimpys Little Queen. Ekvipagen fik en samlet score på 136,5 med en enkelt penalty.
Sanne Skovrider på Lil Spin var sidste dansker på banen. Desværre var der også her penalty på 1½ og den samlede score endte på 138,5.
Læs eventuelt mere på www.wittelsbuerger.com

Konklusionen på Bremen FEI CRI 2* er altså at både Annette Lau, Jonna McCabe og Sanne Skovrider opnåede den første af de 2 kvalifikationer der er kriteriet for at få adgang til Kentucy Games - og både Annette og Sanne fik også point i kampen om at være kvalificeret til World Reining Masters 2010.
Den samlede resultatliste ser ud som følgende:

01. Sylvia Rzepka Doctor Zip Nic GER 147,5
02. Rudi Kronsteiner Chic N Roost AUT 145
03. Nina Lill Lena Cielo Dream GER 144,5
04. Nico Hörmann Sparkles Pretty Gal GER 143
04. Andrea Castrucci MRH Chisum ITA 143...
06. Grischa Ludwig A Little Whiz Please GER 142,5
07. Rudi Kronsteiner Okie Dun Badger AUT 142
07. Steffen Breug Nu Tivio Chex GER 142
09. Rudi Kronsteiner Lil Peppy Dunit Right AUT 141,5
09. Fenna Elzinga Smoking Kills NED 141,5
11. Annette Lau Broadyjac DEN 140
12. Tina Künstner-Mantl Mister Hollywood Nic AUT 139,5
13. Cira Baeck Groovy Quintana BEL 138,5
13. Sanne Skovrider Lil Spin DEN 138,5
13. Tina Künstner-Mantl Sparks A Whizzen AUT 138,5
16. Jonna McCabe Wimpys Little Queen DEN 137
17. Jonna McCabe Boomernic Express DEN 136,5
18. Chantal Wielens Keys Hollywood King NED 134
19. Cira Baeck Gumpy Grumpy BB BEL 131
20. Charlotte Tardrup Gigi Spin DEN 130,5
21. Esther de Vries Dunit Be Intrepid NED 0