Broady Jac er en forholdsvis ældre Quarterhorse på 11 år. Han bruges til Reining, der er en actionpræget sport.
Broady bliver let stresset, hvilket betyder, at han før i tiden ofte gik fra foderet, når vi var til stævner eller clinics. Derfor var jeg efterhånden oppe og tilbyde ham tre-fire forskellige slags foder, når jeg var ude. Alligvel måtte jeg ofte købe af de andres foder. Jeg husker en clinic, hvor jeg endte med at måtte fodre med følpiller! Der havde Broady fået seks forskellige slags fodertyper af tre forskellige fabrikater - absolut ikke optimalt, når jeg gerne vil kende foderets indvirkning på hestens energi- og ydelsesniveau.
Efter jeg er skiftet til St. Hippolyt, har jeg en hest, der altid spiser op af basisfoderet, der består af NaturMüsli og NutriStar. Ved hårdt arbejde suppleres med SuperCondition og Irish Mash. Jeg er utrolig glad for Irish Mash, der er nem at tilberede. Min kræsne hest spiser op både med koldt eller med varmt vand tilsat. Dette sikrer at min hest får væske. Efter grundig vejledning af St. Hippolyts rådgiver Christina Kryder Pedersen, er jeg tryg ved at kende de forskellige fodervarianters indvirkning på min hest. Jeg fodrer efter, hvornår han skal præstere - og han spiser op - og bedst af alt: han går ikke sukkerkold! Efter ridtet giver jeg ham Irish Mash, og han er hurtigt oppe i energi og væskebalance igen, uden at han koger over, når jeg rider ham.
Jeg er meget glad for St. Hippolyt, og meget tilfreds med at have en god vejledning med i “fodersækken”, når jeg tager til stævner.
Det er blevet meget nemmere at styre hestens energiniveau via foderet til stævnerne, så jeg altid har lige præcist det power jeg behøver.
|