Spørgsmål, som vore konsulenter ofte får
Hvorfor skal jeg anvende St. Hippolyts foder?
St. Hippolyts foder er produceret af rene, naturlige råvarer, som bliver skånsomt behandlet.
Alt pillefoder koldpresses, og således bevares alle de gode fedtsyrer samt det naturlige indhold af vitaminer og mineraler.
Råvarerne er så vidt muligt økologisk producerede på egne gårde eller på kontrakt hos lokale planteavlere tæt på møllen i Dielheim.
Produktionen på møllen sker helt CO2 neutralt ved hjælp af eget internt kraftværk til fremstilling af damp og elektricitet.
St. Hippolyts foder adskiller sig fra traditionelt produceret foder ved at have en bred vifte af naturligt forekommende mineraler og næringsstoffer.
I hestens naturlige føde og i St. Hippolyts foder findes vitaminer og mineraler ikke isoleret, men er bundet til aminosyrer (byggesten for proteiner), kulhydrater eller lipider (fedtstoffer).
Et fodermiddel (græsser eller urter) indeholder ikke kun en enkelt byggesten men består af et helt unikt forhold mellem de enkelte næringsstoffer. Disse fødevarestrukturer bliver genkendt af kroppen, hvilket øger deres optagelighed og tilgængelighed.
Intensiv forskning i foderbetingede sygdomme fører hyppigt til udvikling af nye produkter og produktlinjer.
Hvad er EMS?
EMS er en stofskiftesygdom hos heste, som desværre ses oftere end hidtil. Sygdommen opdages ofte først, når hesten er blevet syg, idet det for ikke-fagfolk kan være svært at se de subkliniske tegn. Sygdommen er oftest kendetegnet ved fedtdepoter langs mankammen, hjerteformet bagpart eller andre depoter rundt omkring på kroppen. I disse fedtdepoter udskilles der hormoner, som forstyrrer sukkerstofskiftet. Det kan føre til EMS.
Skal man relatere sygdommen til mennesker, kan den sammenlignes med Diabetes 2.

En sygdom, der i sig selv kan være farlig, og desuden sætter hesten i højrisikogruppe for at udvikle forfangenhed.

Læs mere om EMS i denne PDF folder!

Kræver Adobe Acobat Reader
Hvad er forfangenhed?




Forfangenhed er en frygtet sygdom, der kan udløses af mange forskellige faktorer. I de senere år optræder forfangenhed stadig oftere - hos alle hesteracer og -typer.

Selv om problemet ikke er kortlagt i alle detaljer, er der dog visse retningslinjer, der kan efterleves, således at man både kan arbejde fremadrettet for at undgå at bringe hesten i risikozonen og - hvis uheldet alligevel har været ude - hurtigt at gribe ind, så både smerter og skader minimeres.

Forfangenhed er en meget smertevoldende sygdom, som man må søge at undgå. Hvis hesten således har været forfangen, er det nødvendigt at tilrettelægge den fremtidige fodring, så hesten ikke bringes i unødig risiko for igen at blive forfangen.

Læs mere om Forfangenhed i denne folder!

Hvorfor bliver foderet hårdt/stift?
Hvis sækkene står for koldt, kan foderet blive hårdt.
Den bedste opbevaring er tørt og køligt - ca. 10-15 grader.

Er det rigtigt, at hesten ikke kan fordøje byggen, og at det kan skade tyktarmen?
De hele bygkerner indeholder stivelseskorn, der er meget hårdt og tæt »pakkede«. Det samme gør sig gældende for hele majs. Derfor kan de stivelsesspaltende fordøjelsesenzymer i tyndtarmen ikke få fat i stivelseskornene, og en stor del af byggen fortsætter derfor ufordøjet over i tyktarmen, hvor den forgæres af bakterier.
Hvis man derfor fodrer større mængder byg eller majs (mere end 250 g) på én gang, kan det pga. den øgede vækst af bakterier give anledning til syre- og gasdannelse.
Jo oftere dette sker, jo flere bakterier dannes der. En del af disse bakterier dør, og fra de døde bakterieceller dannes en gift (toxin).
Når dette giftstof kommer ind i blodbanen, kan det f.eks. føre til tykke ben eller endda forfangenhed.
Hvis man bruger varmebehandlede byg- eller majsflager, opstår dette problem ikke, da stivelseskornene allerede er »frigjort«.
Rent mekanisk bearbejdning, som f.eks. formaling eller valsning hjælper kun lidt. Der er behov for varme, vanddamp og tryk for at få den ønskede effekt.
Stivelseskornene i havre har fra naturens hånd en meget mere åben struktur, der gør dem lettere tilgængelige for fordøjelsesenzymerne.
Derfor er der ikke behov for at forbehandle havre, der anvendes til heste.
Er Irish Mash egnet som sygefoder?
De langkædede kulhydrater (stivelse) stammer fra de varmebehandlede byg-, majs- og havreflager. De udgør dog ikke nogen stor andel, idet hovedbestanddelene i Irish Mash (således som det fremgår af råvarelisten - lovpligtige oplysninger) er hvedeklid og tørrede æbler og først derefter bygflager.
Kortkædede kulhydrater og enkeltsukker kommer fra de tørrede æbler, æblesirup og sukkerroemelasse, - sidstnævnte er i mellemtiden blevet erstattet med æblesirup. Stivelse udgør 20%, sukker 10%.
Irish Mash har et meget lavt indhold af korn, der - hvad stivelsen angår - fordøjes fuldstændigt i tyndtarmen.
Bestanddele, der er tyndtarmsufordøjelige (råfiber, som f.eks. klid, snittet græs, pektiner fra sukkerroesnitter), fordøjes let i tyktarmen.

Yderligere fordøjelsesfremmende olieholdige bestanddele er hørfrø, hvedekim, koldpressede olier samt solsikkekerner. Ølgær og koriander understøtter fordøjelsen. Irish Mash anvendes i stor udstrækning på tyske hesteklinikker som »ståfoder«, ved kolikker, forfangenhed og nyreslag.

Dr. Susanne Weyrauch
Mühle Ebert Dielheim GmbH
Hvad er tegnene på zinkmangel?
Mat, glansløs pels - Knækkende hove - Øget modtagelighed for infektioner - Frugtbarhedsproblemer - Muk - Afmagring - Appetitløshed

Særlig i fældningstiden kan sådanne symptomer ikke betragtes som isolerede problemer. Her drejer det sig om mangel på næringsstoffer, der må tages alvorligt og gøres noget ved.

Vigtigt for frugtbarheden
Regenerering af slimhinderne i tarm og luftveje understøttes af zink. Dette gælder også for slimhinderne i livmoderen. I hingstens sæd findes en stor koncentration af zink, og det er således klart, at det har stor betydning for frugtbarheden hos hesten.
En stabil tilførsel af zink bidrager således til at øge såvel mængde som kvalitet af spermatozoerne.

Hvordan opstår zinkmangel?
En proteintung fodring (f.eks. ren græsning med for ringe råfibertilførsel)
For store proteinmængder kan stå i vejen for optagelsen af sporstoffer
Den klassiske kornfodring kan ligeledes føre til en underforsyning med sporstoffer.
Ligesom proteinoverskud vil et overskud af stivelse have en negativ virkning på tarmens mikroorganismer.

Læs mere her
Hvilke egenskaber har den grønlæbede musling?
VITALITET FRA HAVET
- den new zealandske grønlæbede musling (Perna canaliculus)

Arthrose, arthritis, spat, den frygtede hovsenebensbetændelse og mange andre ledproblemer giver mangen hesteejer svære bekymringer. At ernæringen spiller en afgørende rolle ved sådanne problemer, bliver mere og mere tydeligt.

Hvis der er tale om muslingepulver, så er hele muslingen forarbejdet til pulver. Tales der om muslingeekstrakt, så er der tale om en råvare, der udelukkende består af de aktive bestanddele af muslingen.

Tag ALTID dyrlægen med på råd, hvis der er tale om degenerative ledsygdomme, som f.eks. arthroserelaterede forandringer.

Læs mere her
Hvad skal man tage højde for, når hesten ældes?
Har man en ung hest på 3 år, så har man store forventninger til dens fremtidige resultater. Ved 5-års alderen har man nogenlunde gjort sig klart, hvad hesten formår. Når den er 8 år har den allerede fået en del uddannelse, og den er blevet mere stabil og moden. Ved 12-14 års alderen kan forskellige aldringstegn begynde at dukke op, og når den runder de 20 år, er den blevet gammel.

Som årene går, vil hesten ikke altid kunne udføre rideøvelserne helt så smidigt og elegant som tidligere, noget som man må respektere og acceptere.

Tandkontrol
Gamle heste bliver ofte magre, - tandproblemer er en hyppig årsag. Hesten bruger længere tid på at æde sit foder, hø kan rulle sammen til pølser inde i munden, hvilket naturligvis påvirker foderoptaget. Det er derfor vigtigt at sørge for regelmæssig dyrlægekontrol og omhyggelig tandpleje.

Grovfoder - en livsnødvendighed
Er hesten så gammel, at den har mistet kindtænder og derfor ikke er i stand til at æde hø nok, må der findes andre alternativer.

Læs mere her
Hvad gør olien i foderet?
Al olie og fedt hører til den næringsstofgruppe, der benævnes fedtstoffer.
De har et langt højere energiindhold pr. gram end kulhydrat, protein og alkohol. Fedtstoffer spiller en vigtig rolle for hesten:
Ud fra råfibrene danner mikroorganismer i hestens tarm de kortkædede (»flygtige«) fedtsyrer, der dækker størstedelen af hestens energibehov. Ved at bruge olieholdige kerner og vegetabilske fedtstoffer i foderet friholdes en stor del af hestens fordøjelseskapacitet, således at protein- og stivelsesniveauet kan sænkes.
Olieholdige råvarer kan således udgøre en meget vigtig bestanddel af hestens fodring.

Fedts opgaver i kroppen
Udover at tilføre energi har fedt en række andre opgaver i organismen. Det drejer sig bl.a. om strukturelle opgaver som f.eks. dannelse af fedtpolstre (nyrefedt, mankekam). Derudover har først og fremmest de flerumættede fedtsyrer en række sundhedsmæssige opgaver.
Flerumættede fedtsyrer bliver i kroppen omdannet til gammalinolensyre og til prostaglandin (PGE1). Dette PGE1 virker herefter betændelseshæmmende, afbalancerer immunforsvaret og hæmmer frigivelse af allergiske mediatorer.

Fordele ved koldpresning
Ved sædvanlig industriel presning af olie fra olieholdige frø som f.eks. hørfrø, majskim, solsikkekerner eller hvedekim anvendes meget højt tryk. Derved opstår varme, der kan føre til dannelse af frie radikaler og peroxider.
Derfor bør der altid anvendes koldpresning, hvorved man bevarer det naturlige vitamin E, der fungerer som antioxidant i alle olieholdige frø.

Læs mere her
Megajoule (MJ) kontra Foderenheder (FE)...
På St. Hippolyts fodersække er indholdet af energi angivet i MegaJoule fordøjelig energi. Værdierne angiver således den mængde energi, hesten får, når man har fratrukket den energi der var i fæces, og som hesten altså ikke har fordøjet.
Hvis man vil omregne fordøjelig energi til foderenheder, skal man dividere den angivne værdi i kataloget, som er fordøjelig energi i MegaJoule med omregningsfaktoren 13,8.
Anvendelse af foderenheder er meget usikker og bør aldrig anvendes på bekostning af viden om hestens øvrige næringsstofbehov og god praksis i hestefodring.

Læs mere her