Tandpleje til heste!
Tandpleje til heste - er det nødvendigt?
Alle heste har behov for tandpleje. Det er lige så vigtigt for hesten som det er for os mennesker.

Heste som bliver redet, dvs. skal have hovedtøj, bid og grime på, bør få ordnet tænder årligt. De skarpe tandspidser vil altid komme igen efter ½ - 1 år, afhængig af hvordan hestens tandstilling er.

Det ville være fornuftigt at alle unge heste fik tjekket deres tænder inden de skulle tilrides. Det ville give hesten en god første oplevelse og dermed også gå hurtige med træningen. Hestene husker en dårlig oplevelse og hvis den er vant til at kæmpe imod biddet fordi det gør ondt, vil den ikke sådan uden videre holde op med det, slappe af og samarbejde.

Har du en ung avlshoppe, som aldrig får hovedtøj på, ikke går med en stram grime og ikke lader til at have problemer, kan du godt lade den gå længere end et år. Men de bør tjekkes når de er unge (max 5 års) første gang, for at sikre at der ikke er en alvorlig tandstilling som ikke kan rettes senere.

Læs mere på hjemmesiden www.hestetandpleje.dk

Equine Denmark Aps v/Mai K. Nicholaisen


"Hesteejerens Håndbog om Tandpleje"
- skrevet af dyrlæge Randi Lindtrup i samarbejde med Mai K. Nicholaisen, Lalla Zidaric, Carina Reimer og Matilde Duch Canals

Bogen er skrevet for at få budskabet ud om hvor meget tandpleje betyder for vore heste. For at lære hesteejere og ryttere den grundlæggende anatomi og derved give dem forståelse for hvad der sker i hestens mund, både når vi rider men også i det daglige for at holde vores hest sund og glad.

Det er ikke en faglig tung bog hvor man ikke kan huske halvdelen af hvad man har læst, og egentligt ikke som alm. hesteejer har behov for at vide. Den er let læselig og er illustreret med både billeder og grafik, så man kan se og danne sig et indtryk af hvad der sker i munden på vores heste.Der står lidt om tilpasning af bid, hovedtøj, træningsgrimer m.m., hvilke typiske problemer heste i forskellige aldre har, samt hvad man som hesteejer skal holde øje med.

Bogen kan købes gennem Mai K. Nicholaisen
Send en E-mail til info@hestetandpleje.dk